Synligt og diskret til stede

IP-baserede megapixel kameraer sørger for, at sikkerheden er helt i top på Hotel d'Angleterre. Systemet er leveret af Petersen-Bach A/S, der siden 1979 har specialiseret sig i overvågningsløsninger baseret på den nyeste teknologi.

Tekst af Martin Fogt Pollas Rønberg

Hotel d'Angleterre indvendigt

Et synligt højt sikkerhedsniveau er uomgængeligt på et femstjernet hotel, hvor mange prominente gæster hver dag tjekker ind og ud. Det fortæller Jan Brink-Pedersen, der som teknisk chef på Hotel d'Angleterre har det daglige ansvar for hotellets sikkerhedssystemer.

– Vi skal selvfølgelig vise både over for gæsterne og omverdenen, at der er styr på tingene. Det har en stor præventiv effekt, og gæsterne føler sig trygge, når man ved, at der er overvågning på, og man samtidig kan se, hvor brandslukkere og hjertestartere står placeret.

– Samtidig må løsningerne ikke begrænse eller skæmme indretningen og arkitekturen. Det handler om at ramme den her svære balance mellem synlighed og diskretion, hvor sikkerheden hele tiden udgør en naturlig del af bygningen uden at tage al opmærksomheden.

Læs mere

Et fleksibelt overvågningsystem
Hotellets nye overvågningssystem hedder Avigilon og er leveret af Petersen-Bach A/S. Systemet er bygget op omkring IP-baserede megapixel kameraer med brugervenligheden i centrum. Salgschef Lars Vatne Nielsen fra Petersen-Bach forklarer om systemet:

– Opdraget lød på, at løsningen skulle være tidssvarende og tage hensyn til bygningens særlige karakter. Der er valgt Dome og Box kameraer med en opløsning fra 1 til 3 megapixel, og kameraerne passer med deres diskrete farve og fysiske form godt ind i omgivelserne. Han fortsætter:

– Kameraerne tilpasser sig automatisk til den scene, der skal overvåges, så de af sig selv kan kompensere for f.eks. dårlig belysning via den indbyggede Day/Night-funktion. Det betyder, at vi kan opnå fuld og dækkende overvågning i et rum uden at skulle ændre på f.eks. antallet og placeringen af lamper. Det IP-baserede system giver et bredt spænd af muligheder, og vi kan f.eks. også lave en helt skjult kameraløsning, hvis kunden ønsker det.

Diskret placeret kamera på Hotel d'Angleterre

En åben og eskalérbar løsning
Overvågningssystemet fra Petersen-Bach er åbent og eskalérbart, så man på Hotel d'Angleterre hurtigt og enkelt kan tilføje nye kameraer, i takt med at den igangværende renovering skrider frem. Lars Vatne Nielsen uddyber:

– Alle enkeltdelene bag server- og netværksfundamentet er standard IT-komponenter, som altid kan skaffes og sættes op på kort tid. Man kan f.eks. udbygge systemet til at omfatte bærbare enheder, så man kan streame overvågningsbillederne på sin smartphone eller tablet. Samtidig er det muligt at integrere andre systemer, f.eks. tyverialarmer, i systemet. Det er en mulighed, som nemt kan udnyttes for den tyverialarm, som Petersen-Bach også har etableret i champagnebaren og champagnekælderen på Hotel d'Angleterre.

Overvågningsbilleder i ultrahøj opløsning
En af de helt store fordele ved det nye overvågningssystem på Hotel d'Angleterre er, at kameraerne optager i ultrahøj opløsning. Hotellet får dermed adgang til meget detaljerede billeder, der gør det let at identificere f.eks. ansigter og små genstande i de overvågede rum. Lars Vatne Nielsen forklarer:

– Systemet gør det muligt for kameraerne at optage med fuld opløsning, mens de data, der hentes af brugeren, når han streamer billederne på sin skærm, automatisk tilpasses skærmopløsningen, så man undgår at skulle trække flere TB ned ad gangen. På den måde får man nem adgang til live-billederne med en gængs dataforbindelse, og man opnår fuld udnyttelse af den høje opløsning, hvis man f.eks. har brug for at zoome ind på bestemte detaljer.

– Billedkvaliteten er helt fantastisk, og da jeg gennemgik systemet for forsikringsfolkene, var de meget imponerede. Man lærer hurtigt at betjene det, supplerer Jan Brink-Pedersen. 

Luk

Hotel D'Angleterre

Billedkvaliteten er helt fantastisk, og da jeg gennemgik systemet for forsikringsfolkene, var de meget imponerede. Man lærer hurtigt at betjene det.

Jan Brink-Pedersen, teknisk chef hos d'Angleterre

PETERSEN-BACH A/S

Engholm Parkvej 6
3450 Allerød
Telefon +45 70 15 46 00
Email: pb@pb.dk

Copyright 2016 by PETERSEN BACH A/S | Rettigheder